Brug for mere information?

 


Har du fået smag for flere fantastiske fortællinger? Bibliotekarerne på skrivOpgave.dk har udvalgt syv fantastiske fortællinger. Alle de udvalgte bøger vil give dig en stor læseoplevelse.

 

Forslag til din videre læsning

 

Saint-Exupery, Antoine de: Den lille prins
En pilot skal teste en ny flyvemaskine, men må med motorstop nødlande i Saharas ørken. Her møder han en lille prins fra en fjern planet, som han bliver venner med. Han får repareret flyet, og mens maskinen flyver mod himlen, kan han høre, at den lille prins ler fra alle stjernerne.

 

Ende, Michael: Momo
I udkanten af et moderne bysamfund bor Momo, en lille, klog pige, som altid har tid til at lytte til børn og voksne. Men en stor fare – de grå tidstyve – truer menneskeheden, og Momo tager kampen op mod dem.

 

Reuter, Bjarne: Shamran – den som kommer
I det nye hus opdager Filip et kæmpemaleri, som virker dragende på ham. En nat træder tre mænd ud af billedet og tager ham med til landet Tronn, hvis mægtige hersker, ingen har set, og hvis indbyggere enten er døve, stumme eller blinde.

 

Thomsen, Mette: De levende døde
Miriam opdager langsomt at alle mennesker omkring hende virker forandrede. Ikke nok med at de virker døde i øjnene, men de begynder også at gå til angreb - at bide efter hende.

 

Bøgh Andersen, Kenneth: Slaget i Caïssa (Samlet udgave af: Åbningen; Tågemandens død; Skakmat.)
Drengen Frode er ramt af en dødbringende sygdom. Da han ligger på hospitalet fyldes hans værelse pludselig af en mystisk og tæt tåge. Han befinder sig nu i et fremmedartet land, hvor han er deltager i et slag mellem de gode og de onde kræfter.

 

Tolkien, J.R.R: Hobitten
Fortælling om den hyggelige hobbit Bilbo Sækker, der sammen med troldmanden Gandalf og 13 dværge drager af sted for at tilbageerobre den stjålne skat fra dragen Smaug.

 

Haller, Bent: Neondrengens profeti
En allegori på Jesu liv der foregår i storbyens slum. På sin 10-års fødselsdag føder Sara en dreng, Sølnvan. De, der kommer i berøring med ham, får et mere positivt liv. Men nogle ønsker ikke forandring, og Sølnvan dræbes.

 

 

De 3 gode råd



Få overblik: 
Hvad er emnet? Hvornår foregår det? Hvor foregår det? Hvem er personerne? 


Præcision: 
Stav rigtigt, og brug præcise søgeord. 


Vær kritisk: 
Læs søgeresultaterne igennem - brug gode ord til at søge videre, og foretag kildekritik.
 

Google

 

 

Google er en god, stor og nem søgemaskine. Men den er ikke altid det bedste valg, når du skal finde information til din opgave.

I Google er internetsiderne samlet ind af en søgerobot og lagt i en database. Den skelner ikke mellem gode og dårlige internetsider. Det skal du selv gøre. 

HUSK:
• Der er ingen kontrol med, hvad der ligger på Google. Der kan ligge forkert og falsk information.
• Du er afhængig af at finde på et godt søgeord - ellers finder du måske slet ingenting. 
• Du får ikke at vide, om informationen passer til dit klassetrin. Måske er det for svært. 
• Skriv altid mindst 2 søgeord/emneord/stikord i søgeboksen.

 

 

Biblioteksbaser

 

 

Hvert bibliotek har sin egen base, som kun har de bøger med, som findes på dette bibliotek. Her får du at vide, hvor du kan finde bogen, og om den er hjemme. Den største biblioteksbase er Bibliotek.dk. Her findes alle danske bibliotekers materialer samlet. Den er nem at søge i, og du finder også artikler fra blade og aviser. 


Sådan søger du i en biblioteksbase: 


Jo mere præcis din søgning er, jo mindre tid skal du bruge på at sortere fra bagefter:


• Brug ord, der fortæller noget om dit emne. Begynd med et eller to ord. 

• Gå til "Avanceret søgning", og brug boksen med "emneord". Nu undgår du bøger, der ikke har noget med dit emne at gøre.

• Check din stavning. Brug tilbageknappen, og se om du har lavet stavefejl.

 

 

Biblioteksvagten.dk

 

 

Du kan spørge på biblioteksvagten hele døgnet, og du får svar indenfor 24 timer - ofte meget hurtigere. Spørg via hjemmesiden eller ring til biblioteksvagten i åbningstiden. Her kan du blive hjulpet et skridt videre, hvis du er gået i stå.

 

 

SkoDabaserne

 

 

SkoDa er en samling af flere forskellige baser, man skal betale for at bruge. Næsten alle skoler har købt adgang til SkoDa, så de er gratis for dig at bruge. Skolerne har vurderet, at indholdet er OK. Teksterne er heller ikke for svære til folkeskolens elever. Her kan du finde informationer om de fleste emner i Vild med Dansk.

Sådan finder du baserne på SkoDa

• Du skal gå ind på adressen: www.skoda.emu.dk
• Du klikker på den base, du vil bruge.
• Du udfylder boksene med din skoles brugernavn og password.

Det er vigtigt, at du altid bruger SkoDa adressen. Det er der, du skal logge ind. Du kan få din skoles brugernavn og password af din lærer eller skolebibliotekar. Du kan bruge dit password fra alle pc'ere, altså også hjemmefra.

 

 

Faktalink

  

FaktaLink er først og fremmest artikler om nye og aktuelle emner. Læg mærke til, at FaktaLink altid har kilder med i slutningen af artiklen. Herfra kan du få gode links og henvisninger til bøger, som du kan komme videre med. Mange artikler er omfattende.

Sådan finder du baserne på SkoDa

• Gå ind på adressen www.skoda.emu.dk
• Klik på den base, du vil bruge.
• Log ind med din skoles brugernavn og password.

Du kan bruge dit password fra alle pc'ere, også hjemmefra. Spørg din lærer om password.

 

Forfatterweb

 

 

Forfatterweb er en samling af artikler om forfattere. Der er både artikler om børne- og ungdomsforfattere og om voksenforfattere. Der er flest danske forfattere, men også mange udenlandske. Alle artikler har en bibliografi, dvs. en liste over de bøger forfatteren har skrevet, men også en liste over de bøger, der er skrevet om forfatteren. Der er også links til sider på nettet. Du kan finde artikler om fx H.C. Andersen og Henrik Pontoppidan.

Sådan finder du baserne på SkoDa

• Gå ind på adressen www.skoda.emu.dk
• Klik på den base, du vil bruge.
• Log ind med din skoles brugernavn og password.

Du kan bruge dit password fra alle pc'ere, også hjemmefra. Spørg din lærer om password.

 

InfoMedia

   

InfoMedia er en base med avisartikler fra danske aviser - de er lige til at printe ud.

Sådan finder du baserne på SkoDa

• Gå ind på adressen www.skoda.emu.dk
• Klik på den base, du vil bruge.
• Log ind med din skoles brugernavn og password.

Du kan bruge dit password fra alle pc'ere, også hjemmefra. Spørg din lærer om password.


 

Polfoto

 

 

Polfoto giver skolerne adgang til billeder af begivenheder i ind- og udland. Billederne må frit bruges til opgaver, rapporter, plakater eller websider.

Sådan finder du baserne på SkoDa

• Gå ind på adressen www.skoda.emu.dk
• Klik på den base, du vil bruge.
• Log ind med din skoles brugernavn og password.

Du kan bruge dit password fra alle pc'ere, også hjemmefra. Spørg din lærer om password.


 

Infoguide

   

Fagenes infoguide er overført til den sociale bogmærketjeneste Diigo.com - og vil fortsat kunne ses på emu.dk i forbindelse med siderne til de gymnasiale uddannelser og siderne til grundskolen.

Her finder du links på Diigo til de gymnasiale uddannelser

Her finder du links på Diigo til grundskolen

 

Litteratursiden

 

 

Litteratursiden.dk er lavet af bibliotekarer. Den er rigtig god til opgaver om bøger og forfattere. Der er fri adgang til alle informationerne. Du skal mest se på menu-punktet: Litteraturanalyser og Epoke. Her er artikler om perioder og enkelte forfattere.